Inge Tvede og Keld Olsson
28. jan. - 16. feb. 2017
fernisering lørdag 28. januar 2017, kl. 13 - 16
"Efter 44 år i bankverdenen, opstod interessen for det mere kreative, da jeg altid har været glad for at tegne, begyndte jeg at male akryl/olie på lærred.
Jeg har løbende uddannet mig, såvel ved undervisning hos udøvende billedkunstnere, samt ved diverse kurser. Jeg tager udgangspunkt i et motiv, men det er farverne, lyset og stemningen i maleriet, der er afgørende..Jeg maler meget forskelligt, lige fra klassiske landskabsmalerier, blomsterbilleder til det mere abstrakte.. Men det er påvirkningen fra naturen, årstidernes vekslende farver og lys, der er en konstant inspirationskilde. Jeg er p.t. tilknyttet ”MusiconArt” i Roskilde." Inge Tvede |
"Jeg er i bund og grund naturalist, men for at kunne lave min egen verden, måtte jeg abstrahere fra virkeligheden og beskæftige mig med det abstrakte. Det var en svær og lang process, det tog et par år.
Jeg arbejder med acrylmaling, med struktur, flader, former, farversammensætninger og bliver inspireret af omgivelserne. Hvorfor acryl? mit temperament er ikke til olie, jeg kan bruge mange dage før et billede er OK, men jeg kan også opleve at være så inspireret at jeg arbejder 4 - 5 timer og så er billedet næsten på plads, det kan jeg kun gøre med acryl. Det er tilfredsstillende at mine billeder er unikke og kun mine." Keld Olsson |