Cecilie Lund-Rasmussen
12. -31. okt. 2019
Portrætter, Smykker m.m.
Fernisering 12. okt. kl. 13-16
Fernisering 12. okt. kl. 13-16
Jeg hedder Cecilie Lund-Rasmussen, er 27 år, og bor sammen med min mand og min lille datter i Allerød nord for København.
BILLEDER
Kunsten har altid været en stor del af mit liv, og jeg bliver ofte draget af nogle lidt specielle og skæve eksistenser, og derfor er det altid særligt portrætter, der har fanget min interesse. Jeg har arbejdet med mange forskellige genrer inden for kunst, men portrættet er ofte et tilbagevendende motiv i mine værker, og jeg har derfor også lavet forskellige portrætserier. Jeg arbejder i og med lidt forskellige materialer, herunder; olie, akryl, akvarel og ler.
I mine værker er jeg ofte inspireret af nogle diskurser i samfundet, som jeg på pragmatisk vis fortolker og udfolder på min egen måde. Andre gange arbejder jeg med, hvad der sker i den menneskelige hjerne, og hvordan vi eksempelvis bearbejder sorg, glæde eller ængstelighed. Jeg synes, det er spændende at prøve at fortolke de ting, som er svære at sige og tale om, fordi kunsten kan være en vej til samtale om det. I mine motiver findes ofte et
surrealistisk element, eller noget andet, der falder lidt uden for det gængse og klassiske portrætmaleri/tegning.
SMYKKER
Ud over billedkunsten, skaber jeg også kunstneriske smykker. Hvert et smykke er sirligt håndlavet og designet, og derfor er hvert et smykke også et unika.
De er designet i en enkel og nordisk æstetik, der også bevæger sig og leger i et eventyrligt såvel som minimalistisk univers.
Smykkerne fortæller historier i sig selv, men kommer først rigtigt til udtryk, når en person bærer det, alt efter hvem der bærer det, og hvordan det vælges at blive båret.
Ud over billedkunsten, skaber jeg også kunstneriske smykker. Hvert et smykke er sirligt håndlavet og designet, og derfor er hvert et smykke også et unika.
De er designet i en enkel og nordisk æstetik, der også bevæger sig og leger i et eventyrligt såvel som minimalistisk univers.
Smykkerne fortæller historier i sig selv, men kommer først rigtigt til udtryk, når en person bærer det, alt efter hvem der bærer det, og hvordan det vælges at blive båret.