Danish Folktales & Fabulerende fortællinger / 2.8 - 21.8.2025

Svend-Erik Engh, en af Danmarks mest erfarne historiefortællere, inviterer til en helt særlig kunstudstilling i samarbejde med de to billedkunstnere Tea Bendix og Stork Majgaard. Her mødes fortællekunst og billedkunst i et levende og tosproget univers.

Mens du bevæger dig gennem udstillingen, kan du opleve de fabulerende illustrationer fra Tea Bendix og samtidig høre historierne fra bogen Danish Folktales – på dansk og engelsk. Du kan høre dem direkte på din mobiltelefon. I den anden halvdel af udstillingen kan du for første gang opleve Stork Majgaard og Svend-Erik Engh’s fortælling. Ved siden af Stork’s billeder finder du Svend-Erik’s tekster.

 

Danish Folktales – Illustreret af Tea Bendix
Den ene halvdel af udstillingen viser illustrationerne fra Svend-Erik Enghs bog Danish Folktales (History Press, 2023).

Tea Bendix’ visuelle fortolkninger åbner nye dimensioner i fortællingerne – finurlige, mørke og magiske. Disse værker har tidligere henrykket publikum i Scottish Storytelling Centre i Edinburgh og kan nu opleves i Kunstsmedjen i Roskilde. Historierne kan høres både på engelsk, som i bogen, og på dansk i en særlig version, der også findes påwww.storybox.dk.

 

Fabulerende fortællinger – Illustreret af Stork Majgaard, en fortælling om Dragen Dryp og Flodhesten Fjolle.

 Den anden del af udstillingen præsenterer Stork Majgaards vilde og fabulerende illustrationer til Svend-Erik Enghs oprindeligt engelsksprogede fortælling. Her møder vi dragen Doo, flodhesten Hugh og elefanten E – farverige væsener med stærke personligheder og hjertevarme historier. Stork Majgaards streg er fri, legende og fantasifuld – perfekt til historier, der bevæger sig mellem det poetiske og det absurde.

Næste
Næste

Di Vers / 16. juni kl. 19.30