Forårsudstilling / 3.5 – 22.5 2025

Begitta Blahaut
Jeg er autodidakt maler, og jeg startede med at male i 2000. Jeg maler med akryl på lærred.  Jeg har blandt andet deltaget i en række censurerede udstillinger og jeg vandt i 2003 prisen for det bedste plakat billede på VK-udstillingen. 

Hilma Lotus Kristensen
At være kreativ betyder meget for mig. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv og maler forskellige former for billeder. Mosaik har jeg stor glæde af at arbejde i, det materiale taler til mig på en særlig måde.

Ingrid Sylvest
Mine billeder spænder fra det naivistiske til det spirituelle og meget der imellem, med mening, nærvær og humor. Mine primære medier er akryl, æg-tempera, grafik og soft-pastel. 

Jan Peter Jørgensen
Akvarelmaler og musiker, Jan Peter Jørgensen, Lejre. Jeg har gennem de sidste 10-12 år tegnet og malet akvarel – hjemme, på rejser og kurser. Natur, landskaber, byer, gamle mænd på bænke, portrætter – altid figurativt – ofte efter fotos.

Jens Jørgen Uldall
Jeg kan godt lide at prøve forskellige ting af. Undersøge materialer, medier, former og farver. Jeg er vild med billedkunst og lader mig nemt og glad inspirere af stort og småt.  
Instagram : jjuldman 

Jørgit Wesselhoff
Keramik er mit nyeste tiltag, super spændende og udfordrende. Jeg har fundet min egen stil og benytter ofte genbrugsglas i bunden som dekoration.

Malerier med akryl og ink. på genbrugslærred med smeltet glas limet på og udgør en del af motivet, er noget jeg har eksperimenteret med et stykke tid. Spændende og jeg får samtidig brugt ellers kasserede lærreder.

Kaj Søltoft
Som filosof undviger jeg, at  2 plus 2 er  4        
KRIGENS EKKO
"Verfremdung:  -  mærkværdiggørelse  -  kaldte den tyske digter og dramatiker Bertolt Brecht, det kunstneriske greb, han "opfandt" i 1920'erne. Ved at lade værket appellere mindre til illusionen og indlevelsen, tvang han publikum til at forholde sig kritisk bedømmende til det, de så.

Lennart Johansson
Min inspiration som autodidakt billedkunstner bygger på hverdagserfaringer, men også på den farverigdom jeg har oplevet på rejser til fx Indien, Sri Lanka, Indonesien etc. De fleste billeder er malet i olie. Det giver en ekstra kraft i udtrykket. Man kunne måske kalde det "abstrakt ekspressionisme”, hvor der dog kommer realistiske genkendeligheder til syne. Det begynder med en magisk intuition og slutter med noget næsten genkendeligt. Altså både abstrakt og figurativt. Noget koloristisk og noget figurativt. For beskueren kan det i heldigste fald medføre en god oplevelse af magi og genkendelse.Faktisk kan billederne skabe et øjeblik af fordybelse og ro hos beskueren, hvor nye opdagelser dukker op, som tiden går."

Laila Ramstad
Jeg er abstrakt billedkunstner med eget atelier i Frederikssund. processen at skabe et værk starter oftest med at noget har gjort indtryk, jeg maler hvad jeg føler med hjælp fra min fantasi og afprøver gerne nye teknikker og udfordrer mig selv undervejs.

Lisbet MADSEN
Jeg inspireres af naturens farver og former samt samværet mellem mennesker, hvilket kommer til udtryk i min rå stentøjskeramik og mixed media billeder. Min utålmodige sjæl er sat på en prøve med den lange tørretid af leret og flere brændinger af leret. Så jeg bruger 'tørretiden' til at male abstrakte mixed media billeder oftest med illustration af samværet mellem mennesker, som jeg håber giver tid til eftertanke.

MariStavs 
Jeg er ekstrovert og impulsiv, og ikke er bange for nye oplevelser; tværtimod drives jeg af dem. Jeg har altid været passioneret af kunst. Som barn satte jeg mig ved vinduet og tegnede, mens jeg lyttede til regnen. Kombinationen af den rislende regn på vinduet og muligheden for at udtrykke mine følelser og tanker på en ny måde, førte mig til en ny idyllisk og formidabel verden. I denne verden finder jeg stadig en indre ro, som jeg ikke kan finde nogle andre steder. Jeg opfatter det ikke, at jeg valgte kunsten, men derimod, at kunsten valgte mig. Inspirationen kommer til mig. Kunst giver mig en abstrakt fornemmelse, som fører mine penselstrøg over lærredet. Det giver mig muligheden for at forme nye ideer og gå uprøvede udfordringer i møde. Jeg har aldrig følt mig mere levende end når jeg maler.

Mette Jegsen
Ud og ind af lys og mørke. Som musik der bevæger sig. Kontraster i livet, det smukke i det grimme. Bevægelsen i det organiske, som åndedrag i hvert strøg. Definitionen/kategorien er op til beskueren selv. 

Susanna Boezon
Min store passion er at rejse, vandre og fotografere, og det er heldigvis muligt at udleve disse i skøn samklang. På denne udstilling har jeg udvalgte fotos fra min seneste rejse til Bali og Singapore, hvor jeg har fanget specielle vinkler, situationer og stemninger.

Vibeke POULSEN
Jeg maler på 35. år Intuitive oliemalerier, med varme og oftest grønne farver.  Der er dybde i malerierne, så de kan ses på flere måder, der er ingen facit. Er autodidakt indenfor maleri og kunst.

Forrige
Forrige

Torben Christensen / 24.5.-5.6. 2025

Næste
Næste

Viktoria, Klavs & Marilyn / 26. april kl 20-22