Ladies affair / den 4. december kl 19

Ladies Affair slår dørene op til årets julekoncert i Kunstsmedjen på Musicon i Roskilde. Publikum kan glæde sig til et festligt og varmt juleshow, hvor trioens karakteristiske, let jazzede lyd danner ramme om et program fyldt med juleklassikere – både de helt gamle og de nyere favoritter. Med fuld bandbesætning på scenen – Lars Bonde (trommer), Thomas Olsen (bas), Torsten Baggesen (guitar) og Jan Poulsen (piano og arrangementer) – skaber Ladies Affair et musikalsk univers, der bygger på 14 års tæt samspil. De tre vokaler, Kirstin Jagd, Ida Kastberg og Ingrid Gissel, leverer koncerten med rutine, varme og masser af julestemning.

Baren er åben, og Kunstsmedjen vil som altid være fyldt med hyggelig december-atmosfære. Entré: 90 kr.

Betales ved indgangen med MobilePay eller kontant.

Velkommen til en juleaften i musikkens tegn!

Forrige
Forrige

EL PERITO CUATRO feat. Søren Stensby/ 6. december kl. 20-22

Næste
Næste

Juletræet tændes den 30. november kl. 16