Odd pocket / 24. april kl 20-22
Odd Pocket er en spændende og sprudlende instrumental kvintet bestående af prisvindende, unge jazzmusikere! Bandet spiller udforskende originalmusik af trommeslager Jens Emil Jensen, med en udadvendt tilgang der inviterer alle nysgerrige lyttere med ind i Odd Pockets finurlige og inspirerende lydunivers. Musikken præges af masser af skæve rytmer, energiske grooves, smukke melodier og blomstrende improvisationer – alt sammen med et legende, nærværende og dynamisk sammenspil.
Odd Pocket bevæger sig inden for den moderne jazz-lyd, som kombinerer elementer fra mange forskellige genrer, heriblandt rock og hip-hop, til en farverig og smagfuld cocktail powerjazz! Bandet består af fem fremadstormende musikere, som individuelt allerede har markeret sig på den danske og internationale jazzscene!
”Det er som en perlende frisk rosé, der nydes en sommeraften. Det bruser i årerne og natten er endnu ung. Det er Odd Pockets også – unge.” Det er en spændende og sprudlende instrumental kvintet. Pris 200kr
Husk Adgang for medlemmer af Kunstsmedjen 50kr rabat.
Nis Hellerøe Myrtue (fløjte/sopran-/alt-/baryton-sax)
Gustav Nyboe Hagner (el-guitar/flygelhorn)
Viktoria Holde Søndergaard (vibrafon)
Mads Houe Sørensen (kontrabas/el-bas)
Jens Emil Jensen (trommer/balafon)