Pierre Dørge og New Jungle Orchestra / den. 8 november kl. 20-22
New Jungle Orchestra har via orkestrets rejser verden rundt defineret en lyd og et musikalsk udtryk, der opsamler inspirationer fra musik fra Grønland over Sibirien til Indien, Bali, USA, Afrika, Mellemøsten og Charlottenlund – inspirationer, der blandes, bindes sammen og formidles, så alle lyttere får noget med hjem.
Inkarnerede jazzhadere er blevet omvendt til ubetingede jazzelskere efter to sæt i selskab med NJO og selv de, der har hørt NJO utallige gange, får stadig en ordentlig en på opleveren, når Pierre Dørge og hans flok af veldresserede improvisatorer slår sig løs.
Ved denne koncert kan vi forvente en sublim blanding af nykomponerede værker og gamle hits i nye versioner. Man går aldrig upåvirket fra en koncert med New Jungle Orchestra.
Entre: 50 kr. - 250 kr.