Sangsmedjen lytterum/ 26. november kl 18.45-21

Sangsmedjens lytterum

Aftenens forløb
Skriv dig op til at spille kl. 18:45

Koncertstart: kl. 19
1. Sæt: Open Mic
Pause
2. Sæt: Tine Refsgaard

Aftenens vært: Emilie Ørsted
Entre: 50 kr.

--------
Praktisk
Der er akustisk upright klaver, mikrofoner og forstærkning.
Medbring din egen guitar, hvis du spiller det.

Du kan KODA registrere din optræden.

-------
Om SangSmedjens Lytterum
Her kan sangskrivere optræde med deres egne sange. Der vil være fokus på fortolkningen af de originale sange i et opmærksomt lytterum.

-------
Om Tine Refsgaard

Tine Refsgaard skriver sange på dansk, og hér gi´r det giver pote at spidse ører. Med en livslang hengivenhed til livets og sprogets poesi, sætter Tine Refsgaard ord på tilværelsen som menneske med sine personlige vinkler. Og lad os slå fast: Det er originale vinkler forankret i personlig erfaring og pionéragtig reflektion! Musikalsk finder vi ikke mainstream eller en fast genrebetegnelse hér. Dette er legende og overraskende visesang-folk-popsange, der kan tåle mange genhør. Der er lag og materiale at berige sig med på både syngende og nørdet vis.

Denne aftens repertoire vil bestå af et udvalg fra 30 år af Tines sangskrivning. Hun synger og akkompagnerer på klaver og med sig har hun korsanger Anja Ahm, som fra sommeren 2026 er blevet Tines faste symbiosesanger.

Tine Refsgaard har udgivet 3 albums i den første trediedel af sin karriere. “Originalen” 2003, “En del af det hele”, 2006, “Tine Refsgaard”, 2009. Hendes turnévirksomhed fra 2027 er en slags ny start efter en række års (intens og kærlig) hengivelse til familielivet, hvor hun har åbnet nye døre som mor, menneske og samfundsborger, da begge hendes børn er autister. Men det er ikke en start, der bare starter, hvor pausen ender. For med de livserfaringer hun har gjort sig i de 17 år siden sidste release, er hun vokset ud af kassetænkningen, hun er modnet som sanger og er sin egen som sangskriver og kunstner.

Tine Refsgaard har et enkeltmandsfirma, “Musik Ord Billeder”, hvorfra hun faciliterer koncerter, kurser, foredrag, skriver bøger, udgiver musik.
Visionerne for den kommende periode er indspilning af et 4. album. Sideløbende skriver Tine på at ambitiøst og visionært musikalsk foredrag, som har som mål at løfte menneskers bevidsthed. Herunder har hun en særlig drøm om at kunne hjælpe med “iltmasken” til forældre til børn i mistrivsel, for derved også skabe mere luft til børnene - og deres fremtid.

Næste
Næste

Søndagsmatine / den 22/11 kl. 14-16